Har du en kendt kronisk lidelse, som ikke følges på et hospitalsambulatorium eller hos en anden speciallæge, eller får du fast medicin, f.eks. p-piller, er det vigtigt, at du kommer til årsstatus.

Forud for årsstatus vil vi oftest tage blodprøver og evt. hjertediagram (EKG) og urinprøve. Ved årsstatus vil vi følge op på de prøver, der er taget og sammen med dig gennemgå din medicin, så vi sikrer os, at du vedvarende får den rette behandling. Vi fornyer samtidig recepter, så du har recepter indtil næste årsstatus. Årsstatus kan foregå enten ved læge eller sygeplejerske, det er en lægefaglig beslutning.

Man kan godt have flere kroniske lidelser eller tilstande, der kræver behandling eller kontroller. I disse tilfælde kan vi vurdere, at det er en fordel at se dig af flere omgange for at sikre, at den enkelte tilstand får rette opmærksomhed og behandling.

Nogle lidelser kræver i øvrigt, at man ses hyppigere end en gang om året. Andre, at man ikke behøver at blive set hvert år.

Her kan du se eksempler på kroniske lidelser, som du bør have årsstatus for. Dette er blot eksempler - så kontakt os til en individuel vurdering, hvis du får fast medicin eller har en tilstand eller lidelse, som du ikke kontrolleres for.

  • Hjerne (f.eks. migræne, kronisk hovedpine)
  • Hjerte (f.eks. forhøjet blodtryk, hjerteinsufficiens, forhøjet kolesterol)
  • Lunger (f.eks. astma, KOL, høfeber)
  • Mavetarmsystemet (f.eks. inflammatorisk tarmlidelse)
  • Urinvejssystemet (f.eks. prostataforstørrelse, vandladningsgener hos mænd)
  • Gynækologiske system (f.eks. kontrol af p-piller)
  • Hormonsygdomme (f.eks. diabetes og stofskiftelidelse)
  • Hud (f.eks. psoriasis)
  • Gigtlidelser og knoglelidelser (f.eks. polymyalgia reumatika og osteoporose)
  • Psykiske/psykiatriske lidelser (f.eks. kronisk depression, ADHD, angstlidelse)
  • Alkoholoverbrug eller kronisk forbrug af vanedannende medicin

Bestil tid, forny medicin, skriv til lægen.
Login herunder:

Konsultation Telefontid Sekretariatets telefontid
Mandag 8-15.45 8 – 8.45 8-12 og 13-13.30
Tirsdag 8-15.45 8 – 8.45 8-12 og 13-13.30
Onsdag 8-12 og 15.15-18 8 – 8.45 8-12
Torsdag 8-15.45 8 – 8.45 8-12 og 13-13.30
Fredag 8-15.45 8 – 8.45 8-12 og 13-13.30

Lægerne Carl Hansens Allé

Carl Hansens Allé 85
3650 Ølstykke
Telefon 47174344